Selvinstitutionalisering: Nye agenter tager sagen i egen hånd

Nye funding-netværk, selvetablerede kunstskoler, egenfinansierede platforme og tværgående samarbejder - ny type kunstnergrupper og projekter udfordrer homogeniteten i vores kulturelle landskab.

Vejen til kunstnerisk etablering kan også findes udenom de traditionelle institutioner. En ny generation af kunstnere og selvetablerede aktører har skabt muligheder for nye grupperinger og distributionsformer, hvilket skærer den institutionelle mediator væk. De er godt hjulpet på vej af digitaliseringen, der har accelereret tendensen.

En revolutionær kraft i et økosystem under forandring

Man fornemmer en form for revolutionær kraft i den selvinstitutionaliserende praksis, der varsler et mere mangfoldigt og friere kulturliv. Man kan f.eks. forestille sig et fremtidsscenarie, hvor flere selvetablerede agenter skaber grobund for nye støtte- og sparringsmuligheder. Dette vil kunne medføre en større robusthed i systemet som helhed.

Kunstnerne, institutionerne og ikke mindst kulturpolitikken er derfor tvunget til at forandre sig og tage stilling til, hvor i økosystemet man vil være placeret i fremtiden - og i særdeleshed, hvordan man vil gøre brug af hinanden som et økosystem.