Fællesskaber: Sammen om at stå udenfor

Flere fællesskaber opstår i alternative miljøer som reaktion på branchens manglende mangfoldighed. I krydsfeltet mellem kunst og aktivisme arbejder flere grupper for bedre repræsentation og inklusion i den kunstoffentlighed, de føler sig ekskluderet fra. De kollektive praksisser og løse strukturer giver frihed og autonomi, men skaber også usikkerhed og prekære forhold.

Tilgangen i disse grupperinger ser ofte anderledes ud end hos store institutioner, som også er optaget af at gentænke egne praksisser og rette op i strukturer for at bidrage til øget diversitet, ligestilling og inklusion inden for egen institutionel ramme.

Frihedens pris

De nye måder at organisere sig på kan også ses som et resultat af kunstverdenens forandrede økonomiske betingelser, der kalder på nye måder at finansiere sin kunstneriske praksis på. Fællesskaberne er altså en blanding af både lyst og nød og bliver ganske ofte midlertidige.

De giver dog også mulighed for at frigøre sig fra eksisterende strukturer og afprøve alternative udtryksformer og praksisser. Ofte går disse fællesskaber hånd i hånd med ambitioner om større kunstnerisk diversitet og solidarisk organisering, men på grund af manglende fast støtte drives de under prekære betingelser, og fællesskabet kan blive slidsomt i længden.

Signalerne peger på en fremtid, der er mere ligestillet og præget af forskellighed. Spørgsmålet er om, og i hvilket omfang, de forskellige agendaer fremover kan mødes i fælles forståelse på tværs af praksisser og institutionelle rammer? Og hvorvidt alliancer mellem de nomadiske og små platforme og større institutioner kan føre til fordele og kontinuitet for flere?

Baseret på 20 signaler

Loader..,
DA