Kvalitet: Skaberevnen skal aktiveres og ses i bredere forstand
Nye deltagelsesbaserede metoder sammen med behovet for at indoptage administrative kompetencer i den professionelle kunstneriske praksis fordrer et nyt blik på kunstnerisk kvalitet.
Direkte og personlig inddragelse er nøglen til en mere ansvarlig fremtid, og det handler ikke kun om bæredygtighed, men også vores relationer til hinanden og samfundet omkring os. Det er essensen af en ny type platforme, bevægelser og kollektiver, der låner fra aktivistiske og community-baserede fællesskaber og udfordrer flertallets rationaler og livsstil. Ved at åbne op for tværfaglige og æstetiske oplevelser bruges kunsten i disse kontekster til at danne borgere til en mere ansvarlig fremtid. Her ses det kreative potentiale og skaberevnen som noget, der skal aktiveres i os alle for sammen for at indlære nye måder at være på og forstå verden.
Det ikke-kunstneriske kunstnerliv
Kravet om at indoptage flere ”ikke-kunstneriske” kompetencer udfordrer forståelsen af kunstnerisk kvalitet som en universel kategori. Parallelt med borger-inddragelsen giver signalerne nemlig også eksempler på, hvordan udøvende kunstnere i højere grad skal indoptage ikke-kunstneriske værktøjer som projektstyring, ledelse og fondsansøgning som en uomgængelig del af deres hverdag og professionelle kunstneriske praksis.
Evnen til at beherske balancen mellem kunstverdenen og kompetencerne fra verden udenfor er i stigende grad adgangsbillet til økonomisk støtte og stiller spørgsmålet om hvori den reelle kvalitet i det kunstneriske arbejde består. På den ene side findes der alternative måde at være kunstner på, mens der på den anden side opstår nye økonomiske gatekeepers og et behov for konstant udvikling udenfor den traditionelle kerne af kunstnerisk praksis.