Kontinuitet: Nye tidsligheder for bæredygtige liv

Øget bevidsthed om eskalerende økologisk sammenbrud baner veje for nye tidsligheder og multidisciplinære samarbejder inden for kunstnerisk og organisatorisk praksis.

For at sikre kursen mod en levelig fremtid må vi anerkende vores indbyrdes afhængighed og nytænke måden vi relaterer til det miljø vi er en del af. Når verden ikke længere kan forstås gennem forenklede kategorier og modsætninger, understreges behovet for multidisciplinære tilgange og nye former for samskabelse, hvor kunstneriske og eksperimenterende processer møder videnskabens metoder og lokal/kulturel tilegnelse af viden.

Gevinsten ved kontroltab

En øget sensitivitet over for kunstens indbyrdes forbundne og økologiske dimensioner ændrer måden hvorpå kunst bliver lavet, analyseret og oplevet. Når materielle aspekter bydes velkommen som aktive agenter i den kunstneriske proces, ændrer vores ide om kunstneren som en autonom skaber til en midlertidig påvirker, der ikke længere kontrollerer slutresultatet af den kreative proces.

Når vi sænker hastigheden og åbner for andre perspektiver end de menneskelige vil tidsligheden af udstillings- og kunstpraksisser ændre sig fundamentalt, og kunstinstitutionernes internaliserede logikker, der bygger på korttidsplanlægning, stor udskiftning, omkostnings-effektivitet og høj-tempo produktionskrav, vil blive taget op til revision.